WOOP: Gå på jagt efter Danmarks pattedyr
Bevægelse, læring og frisk luft
Hvad kendetegner et pattedyr? Hvor mange arter af pattedyr lever vildt i Danmark? Hvordan fanger flagermusen sit bytte?
Det er nogle af spørgsmålene i den nye pattedyrsquiz, som Grøn Skole har lavet i Woop-appen.
Appen Woop giver en unik mulighed for at hive undervisningen ud af klasselokalet på en let og legende måde. Woop er en app udviklet af Det Danske Spejderkorps, hvor du selv kan lave et løb med forskellige poster, hvor deltagerne skal svare på spørgsmål.
Grøn Skole har lavet et samarbejde med Det Danske Spejderkorps om at lave opgavesæt, som I kan bruge til at lave et posteløb på eller ved jeres skole.
Hvad kræver det?
For at kunne bruge Woop-appen kræver det, at børnene har adgang til smartphones eller tablets med adgang til internettet udendørs, som de kan downloade appen til.
I kan selv vælge, hvor langt der skal være mellem posterne og dermed, hvor lang tid det tager, eller hvor langt eleverne skal bevæge sig.
En af fordele ved Woop er, at eleverne kan nemt logge ind som gæst, så ingen personlige data bliver gemt.
Sådan opretter du en jagt:
Det tager ca. 15 minutter at oprette en jagt. Allerførst skal du downloade appen og oprette en bruger. For at bruge Grøn Skoles opgavesæt, skal du oprette jagten inde i Woop appen. Sådan gør du:
- Tryk på Opret jagt
- Udfyld felterne med Navn og Beskrivelse
- Tryk på Tilføj opgavesæt til jagt
- Scroll ned og find jagterne Danmarks pattedyr til enten udskoling, mellemtrinnet eller indskoling
- Tryk på den jagt, der passer til dit klassetrin
- Tryk på Tilføj til jagt
- Tryk derefter på Opret poster
- Der kommer nu et kort frem, som du zoomer ind på, og når du trykker på kortet vælger du, hvor posten skal være.
- Når du sat en rød markering, så klik på Opgave øverst i højre hjørne
- Tryk på Tilføj opgave
- Vælg den første post
- Tryk på pilen, der peger tilbage øverst i venstre hjørne
- Tryk på Sæt næste post
- Zoom ind og sæt en ny markering
- Gentag trin 12-16, indtil du har sat alle poster
- Når du har sat alle posterne, skal du trykke på pilen tilbage i øverste venstre hjørne
- Vælg et billede
- Tryk på Gem i øverste højre hjørne
Stadig i tvivl? Se en video af, hvordan du opretter en jagt på Youtube
Sådan spiller I:
- Åben appen
- Tryk på Find jagt
- Vælg Mine øverst til højre
- Tryk på den I skal spille
- Tryk på Start jagt
- Tryk på Vis game pin
- Du får ny en kode, som børnene kan taste ind på forsiden af deres app, så de kan komme med i jagten
- Tryk på Start jagt
Se eventuelt mere om, hvordan du bruger appen på Det Danske Spejderkorps hjemmeside