Vær med i Grøn Skole

Grøn Skole er Danmarks største undervisningsprogram indenfor bæredygtighed, miljø, natur og friluftsliv. Vær med i vores grønne netværk sammen med en masse andre skoler. Sammen gør vi en forskel.
lære om natur og miljø

Som Grøn Skole bliver i en del af et netværk af mere end 250 skoler i hele landet. Og et internationalt netværk af mere end 50.000 skoler i 99 lande.

Meld jer ind i Grøn Skole og få masser af inspiration til en grønnere skole. I får blandt andet:

  • En ramme og struktur for at arbejde med bæredygtighed i jeres drift og undervisning
  • Inspiration til undervisningen i alle fag og til at gøre jeres skole grønnere i driften og på jeres udearealer.
  • Et netværk, hvor kan sparre med andre skoler og aktører, der brænder for den grønne omstilling
  • Medlemsfordel i form af gratis tilbud som for eksempel frø til skolehaven eller svampemycelium, du kan bruge i din undervisning
  • Mulighed for at søge om det Grønne Flag som symbol på jeres bæredygtige indsatser

Ramme og struktur

Skolerne i Grøn Skole-programmet arbejder med bæredygtig udvikling i undervisningen. Det gør vi blandt andet gennem 12 temaer, som I kan bruge i jeres undervisning.

Se de 12 temaer I kan arbejde med her

Medlemmer af Grøn Skole har mulighed for at søge det grønne flag. For at få det grønne flag skal I arbejde med de syv trin, som er defineret af det internationale miljøundervisningsprogram Eco-Schools.

Læs mere om de syv trin her

Pris for at deltage i Grøn Skole

Følgende skoletyper kan være med i Grøn Skole: Grundskoler, efterskoler, gymnasier, erhvervsuddannelser, højskoler og campus for videregående uddannelser.

Prisen på et medlemskab er afhængig af skoletype:
Grundskoler (herunder specialskoler)3.500 kr.
Efterskoler3.500 kr.
Gymnasieskoler (STX, HTX, HHX m.m.)5.750 kr.
Erhvervsskoler5.750 kr.
Campus11.000 kr.
Højskoler11.000 kr. eller 5.500 pr. halvår

Priserne er ekskl. moms.

Medlemskabet gælder for ét skoleår ad gangen.

Meld jer ind i Grøn Skole-programmet lige her

Miljøet på Kobberbakkeskole afd. Rønnebæk
Grøn Skole er Friluftsrådets undervisningsprogram for uddannelse i bæredygtig udvikling med natur, miljø og udeliv som centrale omdrejningspunkter.
Kort over Grønne Skoler
På kortet kan du se de skoler, som er med i Grøn Skole-programmet. Vælg skoletype og skoleår.